Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Spilindustrien
Fredag den 15. juni 2018
Find en stærk bil
på gaden...
StreetCars er navnet på et nyt digitalt spil, som ifølge det danske udviklingsteam giver brugerne mulighed for at skanne, indsamle og race med alle de fede biler de ser på gaden – i bedste PokémonGo-stil! Men det er ikke augmented reality...

Jeg var lige ved at tro, at StreetCars er et spil, hvor man vælger en bil på gaden, og derefter får den til at spurte igennem trafikken, nøjagtigt som da halvdelen af befolkningen pludselig gik rundt og fandt Pokémons på gader og stræder. Men sådan er det ikke.

Man skal dog ud på gaden og fotografere nummerplader på stærke biler med smartphonen, hvorefter spillet henter teknisk info om den enkelte bil via nummerpladeregistret. Derefter får brugeren stillet tilsvarende biler til rådighed i spillet mht. funktion, acceleration og tophastighed.

2 mio investeret

StreetCars er udviklet af et dansk programmør-team på basis af en investering på 2 mio kroner, og i første omgang kan det kun spilles i Danmark. Men målet er at få det ud på verdensmarkedet, via internationale investeringer, og via nummerpladeregistre i andre lande.

Man kan så spørge, om der ikke er andre spiludviklere, som udnytter disse registre? De er imidlertid ikke lavet til digitale spil, men for at give brugtbilkøbere sikkerhed for, at den bil de køber nu også er den, som hører til nummerpladen.

Spillet er gratis

Det er gratis at spille StreetCars, og udviklingsteamet håber, at rigtigt mange danskere vil kaste sig ud i det, fordi det vil få udenlandske investorer til at tro på projektet.

Spørgsmålet er så, hvor spilindtægterne skal komme fra, for det er gratis at gå i gang med Streetcars...

En indtægtskilde kan være annoncer. En anden kan være sponsorater som medfører, at spillerne kan få firmalogoer på deres biler, og dermed bedre kan udskille dem fra de andre digitale racerkørere. Og så er der naturliges også den mulighed, at spillerne køber sig til bedre køreegenskaber.

Men allerførst skal StreetCars godt i gang på det danske marked, og så må økonomien komme bagefter.

Fakta om StreetCars

  • Pris: Gratis
  • Platforme: iOS og Android
  • Lanceret: 7. juni 2018
  • Udvikler: Donkraft Digital ApS

    Yderligere information på www.StreetCarsGame.com.



    Gå tilbage

  • StreetCars er et digitalt racerløb, hvor deltagerne skaffer sig biler ved at fotografere nummerplader på rigtige biler. Den digitale racerbils egenskaber afhænger så af, hvor stærk en bil det er man har fundet på gaden. Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

    sojle.php