Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Sindesamtaler
Lørdag den 13. oktober 2018
382 færre stillinger i DR
205 medarbejdere fik onsdag besked om, at DR har i sinde at afskedige dem. Forinden har 64 medarbejdere indgået aftale om frivillige fratrædelser, og 87 stillinger er fundet gennem bl.a. omplaceringer.

Onsdag den 10. oktober afsluttede DR de såkaldte sindesamtaler, og samlet set resulterer de i 382 færre stillinger i DR. Men i processen fra 18. september, hvor spare- og udviklingsplanen for DR blev præsenteret, er antallet af påtænkte afskedigelser blevet reduceret – blandt andet gennem aftaler om frivillige fratrædelser samt omplaceringer og nedlæggelse af vakante eller tidsbegrænsede stillinger.

Det betyder, at 205 medarbejdere onsdag fik besked om, at DR har i sinde at afskedige dem. 64 medarbejdere har indgået aftale om frivillige fratrædelser, 87 stillinger er fundet gennem omplaceringer og nedlæggelse af vakante eller tidsbegrænsede stillinger. Desuden er 26 chefstillinger allerede nedlagt.

En svær dag

I forbindelse med at alle sindesamtaler nu er afsluttet, siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn:

– Dette er en af de sværeste og længste dage nogensinde for alle i DR. Vi har sammen med de faglige organisationer gjort vores yderste for at reducere antallet af påtænkte afskedigelser, og det er lykkedes at begrænse det til 205. Men det er stadig et meget, meget stort antal medarbejdere, som har oplevet, at der er blevet grebet ind i deres liv på en måde, som de ikke selv har ønsket.

Stillingsnedlæggelserne sker som følge af den politiske beslutning om, at tilskuddet til DR beskæres med 20 procent frem mod 2023. Planen gennemfører første fase af disse besparelser, svarende til 420 millioner kroner årligt, og den bringer DR's økonomi i balance til og med 2021.


Gå tilbage

– Det har været en af de sværeste og længste dage nogensinde for alle i DR, siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn. – Vi har sammen med de faglige organisationer gjort vores yderste for at reducere antallet af påtænkte afskedigelser, men det er stadig et meget stort antal medarbejdere, som får ændret deres liv på en måde, som de ikke selv har ønsket. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php