Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Salgsrekord i Europa
Torsdag den 6. december 2018
Epson er stærk på
lysstærke projektorer
Ifølge de seneste data fra analyseselskabet Futuresource har Epson har indtaget førstepladsen som producent af projektorer med en lysstyrke på over 6.000 lumen.

I 2. kvartal 2018 stod Epson for 34 procent af Pro AV markedet på tværs af EMEAR, hvilket er en stigning på 12 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Det er samtidig en markedsandel, som ligger 12 procentpoint over den nærmeste konkurrent. Ikke overraskende er man glade for resultatet hos Epson Europe:

– Et stort antal nye kunder er jo skiftet fra konkurrerende mærker og teknologier, siger underdirektør Neil Colquhoun fra CISMEA og professional displays. – Mange af dem har utvivlsomt foretaget skiftet, fordi de har set, hvordan vores eksisterende kundebase er tilfreds med Epson. Uden disse kunder ville vi ikke have den succes, vi har.

– Og jeg forventer faktisk, at 2019 bliver endnu større og bedre for os. Vores længe ventede L20000U 20.00 lumen WUXGA projektor og L12000Q 12.000 lumen kommer nemlig snart på markedet...

Fakta om Epson

Epson har et line-up, som strækker sig fra inkjetprintere og digitale printsystemer til 3LCD projektorer, ure og industrielle robotter. Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over.

Fakta om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.830 ansatte i regnskabsåret 2017 en omsætning på 1,7 milliarder euro.


Gå tilbage

Salgsanalysen fra Futuresource viser, at Epson nu er markedsleder high-end projektorer i Europa. Det er ikke oplyst, hvem som ifølge undersøgelsen ligger på andenpladsen. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php