Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Eurovision Song Contest 2020
Fredag den 12. juli 2019
Amsterdam har ikke
plads til grandprix'et
Holland vandt årets melodigrandprix. Men når TV-festen skal afvikles til næste år, så bliver det ikke i landets hovedstad.

Amsterdams borgmester, Femke Halsema, skriver i et brev til byrådet, at næste års Eurovision Song Contest ikke vil blive afholdt i landets hovedstad. Årsagen er at ingen af de lokaliteter, som er store nok til det gigantiske TV-show, er ledige på det tidspunkt hvor konkurrencen skal afvikles. Det drejer sig om Ziggo Dome, Johan Cruyff ArenA og RAI. Og AFAS Live, hvor Eurovision in Concert skal foregå, er ikke stor nok til den afsluttende internationale konkurrence.

Kommunen har forsøgt at finde en anden løsning – med et stort telt, madvogne og andre musiksteder, men borgmesteren konkluderer, at denne mulighed vil være for svær at realisere.

– Det vil ikke være et reelt alternativ til Ziggo Dome, skriver hun.

De andre byer...

De byer som stadig er interesserede i at afvikle konkurrencen er:
Utrecht
Rotterdam
Arnhem
Den Bosch
Maastricht

Utrechts muligheder for at være vært for konkurrencen er dog faldende. Det er ganske vist Hollands fjerdestørste by. Men et flertal i byrådet har besluttet, at man ikke vil bruge millioner af euros på konkurrencen.

Til gengæld har Rotterdam fået lovning på en million euros fra sin kommune, Zuid-Holland. Ifølge den hollandske avis AD, så har det allerede ført til prisstigninger på hotelværelser i grandprix-perioden.

Arnhem er også stadig på banen, mens byer som Breda, Leeuwarden, Den Haag og Zwolle har trukket deres ansøgninger.


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+