Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Mads Kromann Andersen
Søndag den 2.. august 2020
Den nye digitale
programchef for DR3 og DR2+
Den 1. august tiltrådte Mads Kromann Andersen som ny programchef for DR3 og DR2+. Det er to kanalbrands, der i år blev rene digitale tilbud, og som han nu skal stå i spidsen for videreudviklingen af.

Mads Kromann Andersen er fra 1. august programchef i DR Medier for DR3 og DR2+.

Det nyeste skud på den digitale stamme, DR2+, havde i starten af året premiere på DRTV som et tilbud med kultur- og samfundsindhold rettet mod yngre voksne, der streamer. DR3 er et kanalbrand, der har haft succes med at formidle til unge streamere, og som i år også blev et rent digitalt tilbud.

De to digitale kanalbrands skal Mads Kromann Andersen nu stå for videreudvikling af.

Startskuddet til en ny tid

– I januar i år tog vi i DR det store skridt at gøre DR3 rent digital og lancere DR2+ med samfund og kulturindhold til unge, siger Malene Birkebæk, der er chef for Børn, unge og nyudvikling i DR Medier. – Det var startskuddet til en ny tid for vores indhold til unge, og det kræver, at vi sætter endnu mere skub i udviklingen af de to brands.

– Målet er, at de fylder i de unges liv med fortællinger, der betyder noget, når man er ung i Danmark i dag. Det arbejde kræver en stor grad af kendskab til, hvad vi står på og en vision for, hvor vi skal hen. Og så kræver det i særlig grad et drive, der gennem samarbejde internt i DR og med det eksterne marked kan få det til at ske. Det var de kvaliteter, vi kiggede efter og i høj grad fandt hos Mads Kromann Andersen.

Man kan så som udenforstående undre sig over, at dette digitale menneske stort set ikke giver nogen søgeresultater ved en Google søgning på internettet. Men sådan er der jo så meget...

Glad og beæret

Mads Kromann Andersen har tidligere været DR3-redaktør og har været konstitueret programchef for de to kanalbrands siden 1. marts. Han føler sig glad og beæret over at få lov til at stå i spidsen for DR3 og DR2+ fremover. Men det manglede da også bare.

– Begge kanaler står foran en spændende udfordring med at sikre public service-indhold til unge kun via de digitale platforme, siger han. – Det er et område i voldsom vækst og konstant forandring. Vi står med et godt afsæt selvom rejsen kun lige er begyndt. Opgaven med at videreudvikle DR3 og DR2+ kræver en dybdegående indsigt i og forståelse for en målgruppe, der er i konstant bevægelse. Derfor er det også højeste prioritet for os i teamet og for mig personligt, at vi tør forandre i takt med at målgruppens livssituation, syn på verden og følelsesliv gør det. Vi skal gøre vores ypperste for at være relevante, modige og hudløst ærlige – og selvfølgelig tilgængelige på streamingens præmisser.


Gå tilbage

Mads Kromann Andersen blev fra 1. august fastansat som programchef for DRs to rene digitale kanaler, DR3 og DR2+. Man kan som udenforstående undre sig over, at denne digitale chef stort set ikke giver nogen søgeresultater ved en Google søgning på internettet. Men sådan er der jo så meget... (foto: Michael Vienø). Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+