Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Sager om seksuelle krænkelser
Søndag den 8. november 2020
Risiko for brud
på persondatareglerne
Virksomheder skal orientere krænkeren, når de får personoplysninger om en potentiel sexchikanesag. Ellers er det i strid med databeskyttelsesloven.

Efterhånden som flere og flere brancher bliver inddraget i den verserende debat om seksuelle krænkelser, så melder nye spørgsmål sig. Et af dem handler om databeskyttelse.

Dem der bliver anklaget som krænkere har nemlig ret til at få beskyttet deres data. Og virksomhederne står dermed i en dobbeltrolle, hvor de både skal beskytte krænkeren og den krænkede.

Ret og pligt

– Forpligtelsen til at orientere krænkeren om, at der kører en sag, kan i nogle tilfælde være svær at opfylde for virksomheden. Men det er ikke desto mindre deres pligt, siger advokat Helle Groth Christensen fra Ret&Råd Advokater.

Ifølge hende er det ledelsen i virksomheden, som har ansvaret, men i praksis vil det ofte være personaleafdelingen, som håndterer oplysningerne. Og så snart der foreligger en anklage, så har den anklagede i princippet ret til at få det at vide.

I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at vente med at orientere krænkeren.

F.eks. kan der være forhold, som man først skal undersøge nærmere, da formålet med undersøgelsen ellers vil gå tabt. En anden mulighed kan være, at den krænkede skal beskyttes særligt. I sådanne tilfælde er det lovligt at vente med at fortælle krænkeren om de oplysninger, virksomheden har modtaget.

– Men virksomheder har som udgangspunkt pligt til at fortælle krænkeren om de oplysninger, de har modtaget om vedkommende, når der ikke er tungtvejende grunde til at holde oplysningerne tilbage, afslutter Helle Groth Christensen.

Hvad skal man oplyse om?

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 bestemmer, at den person, som får personoplysninger (personaleafdelingen eller ledelsen), har pligt til – af egen drift – at orientere den sexchikane-anklagede person om:

  • 1. formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til (typisk afklaring af, om der er sket noget ulovligt eller strafbart).
  • 2. retsgrundlaget for behandlingen.
  • 3. de berørte kategorier af personoplysninger (formentlig følsomme oplysninger).
  • 4.eventuelle modtagere af personoplysningerne, hvis de videregives til andre i ledelsen internt eller til andre eksternt, f.eks. en headhunter.

    Desuden skal man konkret vurdere, om følgende yderligere oplysninger skal gives til den person, der er anklaget for sexchikane – for derved at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling:

  • 1. det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret.
  • 2. de legitime grunde til at behandle oplysningerne, f.eks. at man er i færd med at undersøge, om der er foregået sexchikane.
  • 3. krænkerens ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af oplysningerne.
  • 4. retten til at indgive en klage til Datatilsynet.
  • 5. hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra – og det kan som nævnt være et stort problem for den krænkede, at den oplysning videregives til krænkeren.


    Gå tilbage

  • – Pligten til at orientere krænkeren om, at der kører en sag, kan i nogle tilfælde være svær at opfylde for virksomheden, siger advokat Helle Groth Christensen fra Ret&Råd Advokater. – Men det er ikke desto mindre ledelsens pligt. Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+