Untitled Page
Om mennesker, medier, kreativitet og teknik i AV-branchen
1982 - 2021
Artikler Kontakt
Vælg tema    
Broadcast
Film
Video
Audio
Lys
Infrastruktur

Postproduction
Transmission
Distribution
Bio & projektion
Udstillinger
Udstyrleverandører
Produktionsselskaber
Støtteordninger
Historie
Uddannelse



Marts 2019 Nu er Kinovox blevet fabrikant (4:18)
Kinovox på Teknikmessen 2019 Den mangeårige importør og forhandler af professionelt lys- og lydudstyr har udvidet forretningsområdet, så man nu også monterer audio- og videostik i de gængse LK-Fuga el-bokse. Det giver kunderne mulighed for at tilslutte højttalere og projektorer på samme måde som man slutter en lampe til stikkontakten. Baggrunden er, at Kinovox har overtaget Antronic, som tidligere lå på Fyn og var ejet af Bent Hansen.

Februar 2019 Epson leger med lyset (4:52)
Epson på ISE 2019: I dag er det ikke nok at lave en god projektor, for konkurrencen fra fladskærmene er benhård. Derfor har Epson lavet nogle helt nye diskrete projektortyper med ultralang levetid efter devisen ”Fix and Forget”. Det er projektorer, som f.eks. kan bruges til interaktiv digital skiltning i bl.a. butikker og værtshusmiljøer. Morten Rasmussen fra Epson Danmark fortæller.

Februar 2019 Billedet projiceres ned bag foredragsholderen (4:17)
Canon på ISE 2019: Canons projektorafdeling har udviklet et objektiv, som gør det muligt at arbejde med en shift-funktion på op til +/- 140 grader. Det betyder, at en loftmonteret projekto r kan lyse ned bag foredragsholderne, så de ikke kaster skygger på lærredet. Canon er også kommet med en 40.000 lumens laser-3DLP-projektor til det absolutte high-end marked. Coin Boyle fortæller.

September 2018 Sådan får du god lyd med DSLR-kameraet (6:41)
Sound Devices på IBC 2018: Sound Devices er kendt for sine high end recordere til film- og broadcast-produktion. Men fotokameraer bruges i stigende omfang til professionel video, og fabrikken har derfor udviklet prisoverkommelige lydoptagere til denne nye del af markedet, nemlig MicPre-3, MixPre-6 og MixPre-10 med henholdsvis tre, fire og otte mikrofonindgange. Jesper Kolvig fra Nordic Audio Pro fortæller.

Juli 2018 Videoprojektorerne er en vigtig del af Roms nye turistattraktion (6:00)
Historien om den italienske maler Michelangelo og den katolske kirke kan nu opleves i Rom i form af en imponerende forestilling, hvor 30 Panasonic laserprojektorer sørger for, at både scenen, front og loft samt begge sider af Auditorium Conciliaziones teaterrum agerer lærred. Man bliversimpelthen suget ind i forestillingen, godt understøttet af surround-lydanlægget fra Bose. Forestillimgn er døbt Giudizio Universale. Gert Svendsen fortæller.

Februar 2017 Kameramanden bliver overflødig (3:44)
Vaddio på ISE 2017 Fjernstyrede kameraer i f.eks. konferencerum er en effektiv videoløsning, fordi en enkelt producer kan styre flere kameraer fra sin videomikser. Men det er jo endnu mere effektivt, hvis kameraerne selv kan følge eksempelvis en foredragsholder, når han går rundt på scenen foran den store projektionsskærm. Dét er ideen bag amerikanske Vaddios IR-styrede kamera. Mads Nørskov fra Imago Sonas viser hvordan det fungerer.

Februar 2017 Videoskærmen kan blive 100 meter bred (4:53)
Sony på ISE 2017: Sony viste en videoskærm på 9,3 x 2,8 meter. Dét var i sig selv ganske imponerende, ikke mindst i betragtning af billedkvaliteten.. Men skærmen kunne faktisk være meget større - helt op til 100 meter i bredden. Til gengæld er prisen også en rund million kroner pr kvadratmeter. Jacob Barfoed fra Sony PSE Denmark fortæller om anvendelsesmulighederne, der bl.a. omfatter bilindustriens designafdelinger.

Februar 2017 Neets vil ikke lede udviklingen (5:08)
Neets på ISE 2017: Der sker en bunke nyt på installationsmarkedet, der bl.a. omfatter undervisnings- og mødelokaler. Faktisk sker der så meget nyt, med internet, trådløs styring og helt nye komponenter, at det er svært for mange brugere at følge med. Derfor ser danske Neets det som sin opgave at gøre det lettere for undervisere og foredragsholdere at få det til at fungere, når de kommer med deres comnputer og PowerPoint. Michael Jarl Christensen fortæller.

Februar 2017 Epson viser laserprojektorens indre (7:00)
Epson på ISE 2017: - Det er ikke for at konkurrenterne skal kunne kopiere vores laserkonstruktion, at vi viser projektoren i et gennemsigtigt chassis, men for at kunderne skal kunne se hvor solidt, og samtidigt kompakt, den er konstrueret, siger Peter Ravnhøj fra den danske afdeling af Epson. Det er en lysstærk projektor til små 500.000 kroner, men fabrikken er nu på vej med billigere lasermodeller. Og laser vil utvivlsomt komme til at dække en større del af markedet, fordi de er vedligeholdelsesfrie i drifttiden på 20.000 timer.

Februar 2017 Hæng en kæmpecomputer på væggen (5:11)
Avocor på ISE 2017: Nu behøver foredragsholderen ikke længere at medbringe sin egen tablet eller iPad, for de nye storskærme fra Avocor er i virkeligheden en gigantisk Windows 10 computer. Kristian Glahn fra Danmon Group fortæller om fordelen ved de nye skærme, der gør det nemmere at komme i gang med foredrag og præsentation.

> Privacy
> Cookies